Læs avisartiklen HER
Faranak Sohi og de højaktuelle historier
Iranskfødte Faranak Sohi fortæller via sin kunst om sin opvækst i Iran og i en kultur, der er meget anderledes end den danske.
Iranskfødte Faranak Sohi fortæller via sin kunst om sin opvækst i Iran og i en kultur, der er meget anderledes end den danske.
Af Claus Sonne, clso@stiften.dk
Mandag den 11. april 2016, 07:51
Mandag den 11. april 2016, 07:51
ODDER
Jeg kan godt mærke, at der i den seneste tid har været en voksende interesse for mine værker.
Sådan lyder det fra den iranskfødte billedkunstner Faranak Sohi. Stedet er VitaPark, hvor hun var den første kunstner, der rykkede ind, da hun byttede et dele-atelier i Aarhus ud med sit helt eget i Odder, hvor Faranak Sohi bor. I øvrigt var det det rigtige valg også at have kunstnerisk base i Odder, konstaterer hun.
Den voksende interesse for Faranak Sohis værker, der spænder meget bredt og blandt andet tæller collager, malerier, installationer og litografier, skyldes hendes koncept. Opvæksten i Teheran under Shahstyret og den efterfølgende revolution med ayatollah Ali Khomeni i spidsen er nemlig hendes inspiration.
»Jeg beskriver de ting, jeg har oplevet i mine år i Iran, gennem min kunst. Jeg tager ikke stilling, men er neutral,« fortæller Faranak Sohi, der dog godt kan acceptere, at hendes kunstværker er en indirekte kommentar til eksempelvis kvindeundertrykkelse i regi af islam.
»Jeg tænker, at der virker mere troværdigt, når historen fortælles af en, der selv har oplevet tingene,« tilføjer hun.
Faranak Sohi kom til Danmark som flygtning i 1984. Hun fortæller om en modtagelse, der nærmest var med kyshånd. Hun fortæller også, at hun sagtens kan mærke, at synet på flygtninge og indvandrere har ændret sig i Danmark i de seneste år.
»Jeg forstår godt problematikkerne, for det er ikke alle indvandrere og flygtninge, der har opført eller opfører sig godt. Men jeg bryder mig ikke om ændringen,« siger hun.
Spørger man Faranak Sohi, om hun er flygtning, får man et både-og-svar.
»Jeg føler mig ikke som en flygtning eller en indvandrer. Jeg har boet i Danmark i mange år og lavet mange danske ting: Blevet gift og skilt, skiftet arbejde og uddannet mig. Men det at komme fra en anden kultur former mig og er en del af mig, jeg ikke ønsker at tage væk. Fornægter jeg min baggrund og historie, ville jeg fjerne halvdelen af mig selv,« siger hun og fortsætter:
»Det er min fortid, der gør, at jeg har historier at fortælle. Og som min lærer Aarhus Kunstakademi sagde til mig: Når der er en historie at fortælle, så fortæl den. Det var et godt råd.«
Lige her og nu arbejder Faranak Sohi - og udstiller ikke. 17. juni er det dog slut, for flere af hendes installationer skal sættes op på Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
»Desuden er jeg og nogle kollegaer i gang med at søge nogle fonde, så vi kan åbne en permanent udstilling i VitaParks gamle hospitalsgang. Det vil være fantastisk, hvis det lykkes,« siger hun med et smil
Jeg kan godt mærke, at der i den seneste tid har været en voksende interesse for mine værker.
Sådan lyder det fra den iranskfødte billedkunstner Faranak Sohi. Stedet er VitaPark, hvor hun var den første kunstner, der rykkede ind, da hun byttede et dele-atelier i Aarhus ud med sit helt eget i Odder, hvor Faranak Sohi bor. I øvrigt var det det rigtige valg også at have kunstnerisk base i Odder, konstaterer hun.
Den voksende interesse for Faranak Sohis værker, der spænder meget bredt og blandt andet tæller collager, malerier, installationer og litografier, skyldes hendes koncept. Opvæksten i Teheran under Shahstyret og den efterfølgende revolution med ayatollah Ali Khomeni i spidsen er nemlig hendes inspiration.
»Jeg beskriver de ting, jeg har oplevet i mine år i Iran, gennem min kunst. Jeg tager ikke stilling, men er neutral,« fortæller Faranak Sohi, der dog godt kan acceptere, at hendes kunstværker er en indirekte kommentar til eksempelvis kvindeundertrykkelse i regi af islam.
»Jeg tænker, at der virker mere troværdigt, når historen fortælles af en, der selv har oplevet tingene,« tilføjer hun.
Faranak Sohi kom til Danmark som flygtning i 1984. Hun fortæller om en modtagelse, der nærmest var med kyshånd. Hun fortæller også, at hun sagtens kan mærke, at synet på flygtninge og indvandrere har ændret sig i Danmark i de seneste år.
»Jeg forstår godt problematikkerne, for det er ikke alle indvandrere og flygtninge, der har opført eller opfører sig godt. Men jeg bryder mig ikke om ændringen,« siger hun.
Spørger man Faranak Sohi, om hun er flygtning, får man et både-og-svar.
»Jeg føler mig ikke som en flygtning eller en indvandrer. Jeg har boet i Danmark i mange år og lavet mange danske ting: Blevet gift og skilt, skiftet arbejde og uddannet mig. Men det at komme fra en anden kultur former mig og er en del af mig, jeg ikke ønsker at tage væk. Fornægter jeg min baggrund og historie, ville jeg fjerne halvdelen af mig selv,« siger hun og fortsætter:
»Det er min fortid, der gør, at jeg har historier at fortælle. Og som min lærer Aarhus Kunstakademi sagde til mig: Når der er en historie at fortælle, så fortæl den. Det var et godt råd.«
Lige her og nu arbejder Faranak Sohi - og udstiller ikke. 17. juni er det dog slut, for flere af hendes installationer skal sættes op på Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
»Desuden er jeg og nogle kollegaer i gang med at søge nogle fonde, så vi kan åbne en permanent udstilling i VitaParks gamle hospitalsgang. Det vil være fantastisk, hvis det lykkes,« siger hun med et smil